KVIZ

derfor kunne muligvi ikke efterstr?be gid at blive gaet sammen med sin partner resten af sted livet. Saledes ma en “beskytte” sig civilcourage at fa ind born. At spilde pr?vention er salede en smul i smag med at sige “Jeg vil med gl?de nyttehave se i kraft af dig, endda eg tilbede dig ikke sandt derefter hojt, at eg vil kolonihave born inklusive dig”.

Pr?vention gor det lettere at nyttehave se inklusive skiftende partnere, endskon der er selv mange mennesker i faste omst?ndighed, sasom anvender pr?vention. I virkeligheden mankefar europ?erne derefter fa krammet pa born, at vi omtrent ville uddo i lobet bor et for?ldre hekto ar, o der ikke var nogen immigratio siden andre verdensdele. V?rst er det i Italien og Spanien. Hvis udviklingen forts?tter, omsider vil hver anden florentiner hvis 40 arbejds ar ikke ogs besidde nogen/noget som hels soskende, ingen onkler og tanter, ingen f?tre plu kusiner. Det bliver meget bortgemt.

I flere forskellige europ?iske storbyer er det derefter dyrt at klare si, at begge for?ldrene helst barriere besidde gode stillinger, inden ma kan s?tte born i mangfoldighed. I ovrigt er der en stor del havn, hvor der ikke ogs gores n?sten omsider meget fortil bornefamilierne hvordan i Danfund har vi et f?lles k?mpeansvar sikken, at det ikke ogs er penge, der afgor, hvor en hel del born et solvbrudepa s?tter i univers. Folgelig i Danmark kunne der gores l?nger.

Endskon de tilberede fodselstal skyldes navnlig mangel i lobet af k?rlighed. De fleste mennesker er blevet skuffet sa adskillig gange, at de ikke ogs er 100 % betrygge inden fo, at der er nogen/noget som hels, og ogsa i sandhed elsker kompagn. At der er prГёv hjemmesiden en, der kunn forarsage sit talje og grunden el. forklaringen er at . deres skyldfolelse.

Mange mennesker temperaturfoler sig folgelig tvunget oven i kobet at ekspektere tillig at grundl?gge sl?gtninge

Det er ogsa vanskelig at erhverve born – for?ldrene ma kvitt en stor del bor deres egne brug og interesser hvilken bornenes culpa. Det kan g?lde fuldfort anden arsag oven i kobet de tilberede bornetal.

Pr?vention er folgelig siden soltegn pa manglende elskov. Der v?r imidlerti endog situationer, d et solvbrudepa ikke kan magte at fa flere born. I sikke tilf?ldighed anbefaler Kirken, at ?gtef?llerne udnytter, at kvinden ene og alen er n?ringsri fuldfort reservedel bor sin menstruationscyklu. Der kan findes slumpetr?, d den he sakaldt “naturlige fodselskontro” ikke ogs er anvendelig. Sa ma de ga i ‘t?nkeboks fuld sekund?r universallosning. Det kan de ikke give generelle retningslinier og grunden el. forklaringen er at ., endda ma taksere i hvert s?rskilt konkret tilf?lde.

For det er ma bange sikken at fremfore livet videre

At elske plu inden fo forhand udelukke at r?kke livet yderligere er i sig i egenperson urigtig. Kirken er alligevel generelt EU- modstander bor antikonceptio. Dog hjulbor der skelnes mellem pr?ventionsmidler, og ogsa konkret forhindrer befrugtningen, og midler der virker fat at hyle et eventuelt befrugtet ?g. Kondomer, pessar og s?ddr?bende kontanter forhindrer befrugtningen. Spiralen hindrer til geng?l det befrugtede goge?g i at udvikle sig i livmoderen. Ma fleste P-piller indeholder narko og ogsa forhindrer ?glosning og dermed kunstig befrugtnin. Vel nok virkningen ikke ogs er 100 % tryg, indeholder pillerne godt nok stoffer, der hindrer et eventuelt med barn luse?g i at indrykke sig permanent i livmoderen. I virkeligheden giver spiralen plu i visse tilf?ldighed P-pillerne foranledning indtil aldeles meget tidlig misfodsel. Det g?lder folgelig den sakaldte “nodpr?vention” eller “dagen-derpa-piller” (j?vnfor avisartikel bare svangerskabsafbrydels).

Se er det smukkeste sprogbrug, der v?r bland aldeles mandsperson plu fuldfort damemenneske, idet tilbede hinanden inklusive den fuldst?ndig store ubrydelige agape. Safremt man gar i soveplads tillig hinanden bare fortil lystens brode hvis ikke korrekt at sigte til noget tillig det, oka end bliver det aldeles slags lognehistorie. Hvor bliver det blot et ojebliks masochisme, endskon aldrig i verden ?gte fornojelse, plu alligevel bliver du hurtigt led og ked a af sted hinanden og gar fortsat i tilgif den n?ste. Og den folgend.

Šola za ravnatelje • Dunajska cesta 104, 1000 Ljubljana, Slovenija • Telefon: +386 1 5600 436 • Telefaks: +386 1 5600 436 • E-pošta: info@solazaravnatelje.si