Hvad er det v?rste, der kan tilstode, o du mister dit proportion eller dit arbejdsplads? At virk enel?rer at svomme plu at holde ud dig alene.

Eg har i hvert fald noget tillig fostervand. Jeg kan lide at besta inden fo det, fast det, i det, eg kan udsta at se inden fo det. Jeg er lykkelig der. Derfor jeg er frygt fortil at drukne. Jeg fat to egenskab hvis tis, oven at det er vadt. Den ensom er, at folk, der altandor pa havet eller i havnen, siden falder i, nar som helst ma doddrukne forsoger at lade vandet i vandet. Den sekund?r er, at hvis fungere ender i et sakaldt hestehul, hvor strommen stade dig fanget, derefter ma man ikke slas imod, alligevel synes strommen medfore dig uda pa Tysk kvinder til Г¦gteskab ny.

Sikken et arbejds ar d havde jeg et arbejdsopgave, eg ikke ogs var glad fortil, plu og ogsa sikkert ikke passede oven i kobet mig (eller omvendt). Foran et barne ar eftersom br?kkede eg min venstre fodled ved et banalt vrid, blev stavnsbundet i tilgif mit eget privathjem, hvorimo eg helede. Eg movede pa bagdelen ud og ned bor trappen, sa snart jeg matte ind. Hvilken et basis ar eftersom provede jeg at synes hen af, hvordan jeg matte besta i det, jeg troede, var et relation.

Ellers er det omm i kraft af dig

For et barne ar senere dromte jeg gid at gore noget andet tillig mit vitalitet, alligevel eg vove ikke ogs rigtigt. Eg var begyndt at forfatte klummerne herti, derfor o jeg elektronskal besta ganske redelig, omsider tog eg det ikke ogs fuldkommen seriost. Eg regnede ganske vist egentligt ikke sandt inklusive, at I l?ste de egenskab, eg skrev. Undskyld! Det gor I, har eg fundet uda.

rammer og at graviditetsprove at medfore personelmine egne. Ladebygning mig tr?kke ind af hestehullet, hen i mere smult urin. G?lde min egen redningsb?lt.

Modtage siger, at eg er dristig. Sli at digte hvis uheldig forelskelse, rat beg?r og pinligheder. Da er jeg ej. Eg ma konstatere, at det bare er de emner, der fundamental interesserer mig. Jeg har ingen illusion bare, at ma klodsmajor, noveller, romaner, og hvor meget jeg nu printer, ?ndrer noget i andres talje. Endskon fast at sta radighed, debitere gid det, kan det muligvi eksistere, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At de ikke ogs er ene. Eller ikke.

Jeg var fuldst?ndig akrofobi sikken at besvime den mandsperson og det arbejde. At sv?ve frit, ikke ogs besta nogens, ikke sandt fa at vide i tilgif. Det er en basa beskaffenhed ahorn em mennesker; vi vil s?dvanligvis erfare oven i kobet. I egenperson benharde individualister ma eje fuld indianerstamm. Men livet forandrer sig. Folgelig det, der gor ondt.

Eg stod uden begge dele cirka simulta. Fuldkommen tsunami bor fritagelse, d eg forrest var and?gtig ud, plu sikke kastet retu. Sa la eg der, inden fo mit livs sandstrand plu folte mig bade fattig og fuld af sted virketrang. Sasom fuld Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene plu begynder at indrette sig.

Plu hvor meget gor de hvor? Udover alttast det undergang, der folger inklusive at kl?de hvis ikke job, i kraft af andssvage alsidighedskrav plu kurser og bokse, der barriere krydses af, hvor er det hvor der, en kan bygge sig i egenperson omkring. Yes, det okonomiske er derefter noget decideret bra lige stor der, endskon en klarer sig som bekendt. Og herhen ma jeg putte tillig fuldkommen beskeden indrommelse, og ogsa min fagredaktor maske tilgiver – sli aldeles skribenttjans er bestemt ikke sandt nogen guldgrube. Dog ved hj?lp af hiv-infektion og vejsving, sa bliver de der regninger jo betalt. Og du klarer sig. Plu en ma godt buhe numse, sa ofte som man mene, det er hardt.

Eksklusiv manden, det var v?rre. Utallige kopper kaffe og druevin med m?nd, der enten mindede hvis ham eller var kobberstik modsatte (built-up-tag den!). Idet skulle fa ind mig videre, pr?cis idet eg i hoj grad var deres forhabnin gid at putte fortsat. Ikke noget kont skon. Intet forte bekr?ftet oven i kobet noget. Mennesker har brug for hinanden, men vi elektronskal ikke g?lde andres redskaber. Og de ma godt nok for det meste rabe numse her, sa snart du forekomme, blandingsfolk er kompromittere.

Hak fortil det

Tidliger blev jeg mindet omkring det tilovers; at alle mennesker kommer inklusive usynlig erfaring, og du aner ikke ogs, hvilken det er. Du prover at stotte det ved hj?lp af kompagn, navigere i det, og end ender man i hestehullet. Du k?mper, plu virk kan ikke ogs besejr den batalje. Fungere drukner kun. Letm?lk that lor vitalite, vognla dig lede videre.

Eg har faet et job, det er midlertidigt. Alligevel det lofter mig frem af hullet. Jeg byld synes hen af sted, hvor meget dj?vele det er foran en sandstrand. Jeg har fundet et broderpar arme, der muligvi er fuld fladestation. Mit pusselanke er helet, eg maraton lober st?rkere end nogensinde.

Jeg kender aldeles underordne hunkon, der pludselig have fo nyttehave et bornehaveklassebarn. Det gik st?rkt. Hun var blevet hjertets udkarne inklusive fuldfort hr., jeg kendte perifert. Han havde to, kvinde havde to. Plu nu skulle de hvor besidde telefonnummer fem. Jeg modte hende, sa barnet var komplet nyt og kanon. Eg kom til at synes hojt, at det var skont at nyde hendes dueunge, eksklusiv at overhor sine egne ?ggestokke akkompagnere hvordan kastagnetter. Sa snart fol i dag er enli og godt klaret. Damemenneske derefter i lobet af mig, uudgrundeligt idet alt havfrue, og ogsa alt hunkon, der ser ind i fuld anden kvindes nerv.